Velkommen til vores hjemmeside!

Landegruppen september træf 2016

Vores landegruppe

I marts 2009 blev vores Landegruppe en realitet. Baggrunden for Landegruppen var et ønske om at skabe et socialt netværk for familier med børn fra Korea, hvor fælles oplevelser og fælles erfaringer kan deles samtidig med at vores børn, der alle er født i Korea får mulighed at være sammen med andre børn/unge, som har samme historie.

I dag er vi en aktiv landegruppe, hvor hovedaktiviteten er vores årlige fælles træf i september. Vi mødes en weekend på Hasmark Strand Camping på Fyn, hvor der er fælles aktiviteter med noget både for børn og voksne og selvfølgelig en masse timer sammen, hvor der er mulighed for at udveksle erfaringer, oplevelser samt de glæder og udfordringer, der også er en del af familielivet, når man er en familie med børn fra Korea.

Landegruppen har en lukket Facebook side, som kun medlemmer har adgang til. Siden bliver bl.a. brugt til at dele information om Korea samt oplevelser og erfaringer. Det er også her, hvor foreningens dokumenter findes fx vedtægter, referater samt billeder fra lokale og fælles træf. Medlemsskab af foreningen giver adgang til siden.

I år koster det 200 kr. for et husstandsmedlemsskab, hvilket det har kostet siden foreningen blev oprettet i 2009. Pt. er der ca. 50 familier i vores landegruppe.

Alt aktivitet er flyttet fra hjemmesiden til vores Facebook side – denne side opdateres derfor kun sjældent. Foreningen kan kontaktes via kontaktformularen øverst på siden.